Sproom søger Operations assistant på deltid (studerende)

Vi søger en udadvendt og dynamisk studerende til stillingen som Operations Assistant til at assistere vores Operations-afdeling. Sproom er Nordens hurtigst voksende e-faktura platform med base i centrum af København.

Er du udadvendt og serviceminded?

Kan du kommunikere klart over telefonen og på skrift?

Har du lyst til at indgå i et samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer?

Motiveres du af et dynamisk og innovativt vækst-miljø, hvor der løftes i flok mod fælles mål?

Har du lyst til at lære mere om virksomhedsdrift i praksis?

Kan du svare ja til ovenstående, er du måske den person, vi søger?

JOBBET

Med reference til virksomhedens Operations Manager vil dine primære arbejdsgaver være følgende:

Planlægning af og opfølgning på kampagner

Gennemføre opkald på vegne af landets største virksomheder

Opsøgende brugerrådgivning via telefon

Mail og telefonsupport af eksisterende brugere

KVALIFIKATIONER

Den rette kandidat skal have gennemslagskraft og kunne arbejde selvstændigt men også have evnen til at indgå i teamwork og tager gerne et ansvar i forhold til at motivere og støtte andre. Du drives af dine høje personlige og forretningsmæssige mål og evner at arbejde langsigtet uden at miste motivationen for til stadighed at skabe synlige resultater.
Du er i dag studerende på min. bachelor-niveau med interesse i opbygning af kunderelationer og gerne interesse i teknologi og IT. Du har sandsynligvis tidligere arbejdet i servicerelaterede jobs og besidder gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.

DU TILBYDES

Du tilbydes en udfordrende og selvstændig stilling i en ambitiøs virksomhed. Du vil opleve en dynamisk og intensiv arbejdsdag med en kontaktflade til en stor skare af potentielle kunder.
Vores kultur er præget af stærke holdninger og værdier samt en energisk iværksætterånd. Vores omgangsform er åben og ligefrem med fokus på grundighed og gensidig respekt - og ikke mindst fokus på den gode stemning!
Lønnen: DKK 115,-
Forventet arbejdsuge: 10-15 timer i tidsrummet fra kl. 09.00-17.00 mandag-fredag
Forventet tiltrædelse: Hurtigst muligt

ER DU INTERESSERET?

Send din ansøgning til os senest d. 21. oktober 2011 til Thomas Permin Berger på tpb@sproom.net.
Tilbage til forsiden.