Hvem

Der er mennesker bag. Læs hvem vi er
og få sat et par udvalgte ansigter på!

Et hold i udvikling

Hvem er vi egentlig? Vi er en blandet flok med meget forskellige baggrunde. Nogle har 20 års erfaring, andre er stadig under uddannelse. Nogle er verdensmester i programmering, andre er nørdede grafikere, talknusere eller 100-meter-mester i kundeservice.

Uagtet om vores yndlingsværktøj er tekstbehandling, programmering, design eller økonomistyring, så arbejder vi allesammen på at virkeliggøre samme vision.

Vores løsninger er konstant i udvikling, og derfor er vi det også. Den enkeltes personlige og faglige udvikling er et vigtigt aktiv for os, og vi sætter en ære i, at man har stor medbestemmelse på udformningen af det job, man besidder.

Vi har store ambitioner, og derfor har vi fokus på alle medlemmer af holdet - det er jo dem, der skaber Sproom og vores succes.

Udvalgte Sproomere

Ord er gode, men billeder er bedre. Få sat ansigt på enkelte medlemmer af Sproom-familien og lær, hvorfor de kan lide at beskæftige sig med lige netop det, de gør hos Sproom hver eneste dag.

SteenHaunstrup

Steen Bøttzau Haunstrup

Salgsansvarlig og Partner

 

Det er en helt speciel følelse at se og mærke den energi og entusiasme der hersker i Sproom. Alt sammen med rod i min og mine medstifteres visioner om at ændre måden virksomheder samhandler på.

At se det tage form helt fra forretningsplan, over produkt og til at blive taget rigtig godt imod af markedet og skabe værdi hos Sprooms brugere, er stærkt tilfredsstillende og til tider uvirkeligt.

Jeg er stolt over at være en del af Sproom-holdet, hvor der er masser af talent og kompetencer.

Kristian Gregers Bruun

Ansvarlig for produktmarketing

 

Jeg startede i Sproom som studentermedhjælper relativt tidligt i virksomhedens liv, og har dermed haft flere forskellige roller på mange forskellige niveauer.

Det er både sjovt og meget givende at have et job, man har så stor en personlig involvering i, og jeg føler mig både udfordret og top privilegeret ved selv at være med til at definere ikke blot min egen, men også andres funktion på holdet.

Jeg føler mig ydmyg og priviligeret over, at have så meget indflydelse og ansvar på så relativt tidligt et niveau i min karriere, og det er en stor motivationsfaktor for mig.

Simone

Simone Kroer Holme

Marketingassistent

 

At arbejde i en virksomhed hvor jeg aldrig keder mig, og hvor tiden flyver afsted, er virkelig en stor motivationsfaktor, når jeg står op om morgenen.

I Sproom har jeg en helt anden frihed end i den akademiske verden, hvor jeg rent faktisk får lov til at bruge al den teori jeg har lært. Det har i den grad også lært mig, at virkeligheden ofte påkalder sig flere udfordringer, kompromiser og kreative løsninger, end lærebøgerne foreskriver.

Jeg føler mig meget heldig over at have et arbejde, hvor jeg glæder mig til at skulle afsted og tilsvarende kan forlade det med en god mavefornemmelse.

Thomas Permin Berger

Adm. direktør og Partner

 

Det er utrolig spændende at lede en virksomhed, der er drevet af ildsjæle, som alle brænder for at gøre en forskel.

Desuden er der stor tilfredsstillelse i at udvikle et innovativt produkt, der gør hverdagen lettere for tusinder af mennesker og træde nye spor på et område, der er under voldsom hurtig udvikling.

Det er en fantastisk proces at følge den oprindelige vision fra et krøllet stykke papir til nu at blive ført ud i livet af et voksende team, der brænder for samme idé. Det giver mig en følelse af at være priviligeret. 

Thomas

Dig?

Vores Nye Kollega

 

Synes du også, vi virker lige så rare, sjove og dygtige, som vi selv gør? Og kan du se dig selv være en del af teamet? 

Så er du altid velkommen til at tage kontakt til os og høre mere om jobmulighederne hos branchens sjoveste og skarpeste arbejdsplads.

 

Læs mere