Historien
Sproom er din softwareleverandør
med speciale i elektronisk fakturering
Sproom er din softwareleverandør
med speciale i elektronisk fakturering
Før Sproom eksisterede var dét at sende en elektronisk faktura kun noget, der var tilgængeligt for store virksomheder. De løsninger, der fandtes på markedet, var tunge, komplicerede, dyre og på ingen måde henvendt til små og mellemstore virksomheder.
Det fik en lille gruppe dedikerede mennesker til at grundlægge Sproom en sommerdag i 2010. Deres ambition var at gøre elektronisk fakturering enkelt og tilgængeligt for alle typer af virksomheder - uanset størrelse og formål. Baseret på principperne om et åbent og tilgængeligt fakturanetværk har Sproom lige siden udviklet sig til at være en af de største og mest anvendte platforme til elektronisk fakturering i Danmark.
Successen og den hurtige udvikling skyldes i høj grad engagerede medarbejdere, men også en konstant målsætning om at optimere kunderejsen og gøre elektronisk fakturering så simpelt som muligt. Det har resulteret i, at vi i dag er en del af IT-virksomheden Visma, som er Nordens førende leverandør inden for forretningssoftware.
En af vores fælles ambitioner er at hjælpe vores kunder med at blive mere digitale og konkurrencedygtige inden for fakturering. Vi er stolte over at være del af Visma og er i dag et lille team i en stor familie.
Læs også om vores vision.
Vi arbejder hver dag på at gøre elektronisk fakturering endnu bedre for vores kunder – og vores dygtige support sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
Du er desuden altid velkommen til at tage kontakt til os og høre mere om jobmulighederne på branchens sjoveste og skarpeste arbejdsplads.